Alle advokatvirksomheder, der håndterer sager omfattet af hvidvaskloven, skal foretage en, konkret, sagsspecifik risikovurdering“. Det står klart både i lovgivningen og i Advokatrådets vejledning. Ikke desto mindre oplever Advokatsamfundet under tilsyn, at denne vurdering ofte er mangelfuld eller udført på et generisk niveau.

‍

Hvad siger vejledningen?

Ifølge Advokatrådets vejledning skal risikovurderingen:

• Udarbejdes for hver sag omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13
• Være sagsspecifik og dokumenterbar
• Baseret på**forretningsmodellen, altså klienttyper, produkter, leveringskanaler og geografisk relation
• Udføres med fokus på den manglende risiko — altså risikoen før risikobegrænsende foranstaltninger

Det er ikke tilstrækkeligt, at du har en overordnet risikovurdering. Hver enkelt sag skal vurderes særskilt, og vurderingen skal dokumenteres.

(Kilde: Advokaten nr. 1, 2024 — Risikovurdering efter hvidvasklovens § 7)

‍

Eksempel: Fast ejendom — lav risiko? Måske, men ikke nødvendigvis

‍

Et klassisk eksempel er rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom. Mange advokater ville betragte denne sagskategori som lav risiko, fordi klienten typisk er en privatperson, og finansieringen sker via dansk realkredit.

‍

Men Advokatrådets vejledning peger på flere forhold, der kan påvirke risikoviledningen:

• Er der udenlandske klienter involveret?
• Indgår andre aktiver i handlen?
• Hvor ofte handler kundens ejendomme?
• Hvornår erhverves ejendommen og hvordan?
• Går rådgivningen uden fysisk kontakt?
• Ejendom, der ligger under kundens ejerskab

‍

Ovenstående er ikke udtømmende, og en standardvurdering af „lav risiko“ vil ikke være tilstrækkelig. Der skal foretages en konkret vurdering. Netop ejendomme kan være genstand for hvidvask, da mange ulovlige midler kan anvendes til at øge værdien af en ejendom, såsom anvendelse af sort arbejde til ændringer, løsøre med høj værdi osv.

‍

Hvad skal bedømmelsen dække?

Ved vurdering af sagsniveau skal vi tage stilling til bl.a.:

1. Klienttyper

• Fysisk eller juridisk person
• Geografisk tilhørsforhold
• Persontype/historik

2. Produkt eller service

• Hvilken type rådgivning ydes?
• Er sagen kompleks eller usædvanlig?
• Har advokaten et fuldt overblik over transaktionen?

3. Leveringskanaler

• Går rådgivningen fysisk eller digitalt?
• Er der anonymitet eller afstand mellem klient og advokat?

4. Geografisk tilknytning

• Er der elementer i sagen i forbindelse med højrisikolande?
• Bruges banker, selskaber eller fonde i lande med lav gennemsigtighed?

‍

De udfordringer, vi ser i praksis

• Brug af standardiserede skemaer, hvor alle sager ender i samme risikokategori
• Manglende dokumentation for, hvorfor der foretages en vurdering
• At kundekendskabsproceduren (KYC) forveksles med selve risikovurderingen
• Manglende brug af eksterne kilder som nationale og EU's risikovurderinger

‍

Ofte vil det være rigtig svært at baggrunde sit „flueben“, når sagen udkommer ifm. et tilsynsbesøg 4 år efter, at det er afsluttet.

‍

Nogle gode råd til praksis

• Tænk på sagskategorier - udarbejde vejledende rammer for forskellige sagsområder, men juster for hver sag.
• Dokumenter dine overvejelser - en risikovurdering er ikke kun en flueben - den skal kunne stå alene under tilsyn.
• Hold dig opdateret om eksterne risikovurderinger - Brug fx Hvidvasksekretariatets og EU-Kommissionens vurderinger som pejlemærker.
• Involver hele teamet - Sikrer, at alle medarbejdere kender kravene og forstår forskellen mellem klientkendskab og risikovurdering.

‍

Det bedste råd, vil nok være, at have fokus på de beskrivelser, der bør indgå i selve risikovurderingen.

‍

Refleksion: Har jeg styr på det?

• Er jeres vurderinger „konkrete og individuelle“, eller er de præget af standardisering?
• Tager du højde for „risikoen for ubeboelse“ uden at lade dig påvirke dine interne procedurer?
• Kan jeg dokumentere „hvordan og hvorfor“ Jeg har vurderet en sag som høj, mellem eller lav risiko?

‍