Mindst 68.000.000.000 kr. eller 68 milliarder danske kroner hvidvaskes i Danmark hvert år. Da økonomisk kriminalitet ikke registreres systematisk, er det af naturlige årsager svært at kende til det faktisk omfang, men Hvidvask udgør en alvorlig trussel mod et velfungerende samfund og samfundsøkonomien generelt. 

For at imødegå denne trussel har EU vedtaget en række omfattende regler og love, der skal forebygge og begrænse hvidvask og terrorfinansiering. Danmark – ligesom øvrige EU-lande er forpligtet til at følge og implementere disse regler og love.  Den vigtigste danske lovgivning på området er hvidvaskloven, men der er flere andre love der også er påvirket, herunder den danske selskabslovgivning.

I denne artikel får du overblik over, hvad hvidvask er, hvordan de forskellige love fungerer, hvilke virksomheder der er omfattet, og hvordan du bedst sikrer, at din virksomhed overholder reglerne og kan være med til at bekæmpe økonomisk kriminalitet.

Hvad er hvidvask?

Som udgangspunkt er hvidvask nemt at forklare. Det er en proces, hvor ulovligt opnåede midler (sorte penge) – fx fra skatteunddragelse, bedrageri, narkotikahandel eller anden kriminalitet – forsøges gjort lovlige (hvide penge) ved at skjule deres oprindelse gennem en række transaktioner. Målet med hvidvask er at få midlerne til at fremstå som legitime og dermed kunne indgå åbent i den lovlige økonomi.

Eksempel: Penge fra handel med narkotika skal bruges til at betale for køb af et hus.  

De fleste vil forstå hvidvask gennem banker - som typisk foregår i tre faser:

1. Placering: De ulovlige penge bringes ind i det finansielle system.
2. Sløring: Pengene overføres og flyttes mellem konti, lande eller værdier for at gøre sporet uklart.
3. Integration: Midlerne reintroduceres som tilsyneladende legitime aktiver.
   
   

Men Hvidvask finder sted i alle brancher – ikke kun i finansielle virksomheder – og rammer især der, hvor der er høj værdi, komplekse transaktioner eller brug af kontanter.
‍

Hvad er hvidvaskloven?

Den danske hvidvasklov implementerer EU's anti-hvidvaskdirektiver og fastlægger krav til en lang række virksomheder og personer med henblik på at forebygge og opdage hvidvask og terrorfinansiering. Hvidvaskloven er under justitsministeriet og tilsyn føres via en række forskellige myndigheder herunder:  

• Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder
• Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med ikke-finansielle virksomheder
• Advokatsamfundet fører tilsyn med advokater
• Spillemyndigheden fører tilsyn med spillevirksomheder, kasinoer mf. 

Alle virksomheder der er underlagt hvidvaskloven skal således følge det samme sæt spilleregler, men der er stor forskel på hvordan de enkelte myndigheder udøver deres tilsyn og hvilke krav de stiller til de underliggende virksomheder.  

Loven indeholder regler om risikovurdering, kundekendskab, overvågning, underretning og dokumentation. Virksomhederne skal følge loven for alle omfattede aktiviteter – også når disse kun udgør en mindre del af den samlede forretning.

Centrale krav i hvidvaskloven:

Selve hvidvaskloven er på 34 sider, og de mest centrale områder er følgende: 

• Risikovurdering: Udarbejdelse af skriftlig risikovurdering baseret på den nationale risikovurdering og virksomhedens specifikke forhold
• Interne systemer: Etablering af skriftlige politikker, procedurer og kontroller tilpasset identificerede risici
• Registreringspligt: Registrering i Erhvervsstyrelsens Register til bekæmpelse af hvidvask for visse erhvervsaktiviteter
• Kundekendskab: Identifikation og legitimation af kunder samt verificering af reelle ejere
• PEP-kontrol: Skærpet overvågning af politisk eksponerede personer (PEP'er), deres nærtstående og samarbejdspartnere 
• Løbende overvågning: Kontinuerlig overvågning af kundeforhold og transaktioner for mistænkelige aktiviteter
• Medarbejderuddannelse: Sikring af at ansatte, herunder ledelsen, har modtaget tilstrækkelig undervisning i hvidvasklovens krav 
• Ansvarlig person: Udpegning af medlem af direktionen ansvarlig for virksomhedens gennemførelse af hvidvasklovens krav (hvor relevant)
• Underretningspligt: Straks underretning til Hvidvasksekretariatet ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering
• Dokumentation og opbevaring: Opbevaring af alle relevante dokumenter i minimum fem år efter kundeforholdets ophør

Er man som virksomhed underlagt hvidvaskloven - bør man have en grundlæggende dokumentation for at man har gennemarbejdet loven og taget eksplicit stilling til om man er omfattet af de enkelte punkter i loven og i givet fald hvordan. 

Er man direkte eller indirekte omfattet af hvidvaskloven?

Du kan være omfattet af EU´s direktiver vedr. bekæmpelse af hvidvask direkte eller indirekte, da det er en meget kompleks lovgivning. EU's AML-direktiver påvirker nemlig dansk lovgivning både direkte og indirekte. Nogle love nævner eksplicit, at de implementerer direktiver, mens andre er blevet ændret mere indirekte.

Lovgivningen opdateres konstant og der kommer løbende ændringer. AML-direktiverne påvirker ikke kun én type lovgivning, men har konsekvenser på tværs af mange områder - fra finansiel lovgivning til straffeloven.

Følgende love har en eller flere referencer til direktiverne og er påvirket af de løbende tiltag på området i mere eller mindre grad.  

• Hvidvaskloven (hovedloven)
• Selskabsloven (reelle ejere)
• Skattekontrolloven
• Skatteindberetningsloven
• Toldloven
• Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
• Lov om erhvervsdrivende fonde
• Lov om Det Centrale Virksomhedsregister
• Lov om finansiel virksomhed
• Straffeloven (§114b om terrorfinansiering) Fight against money laundering and terrorist financing - Consilium
• Forskellige love om finansielle virksomheder
• Retsplejeloven (i forbindelse med efterforskning)
• Lov om betalinger
• Spilleloven

Så selvom man som virksomhed ikke er direkte omfattet af hvidvaskloven - kan man alligevel være påvirket indirekte af de tiltag der er på området. 

Det er lidt nemmere at forholde sig til hvidvaskloven - hvis man er direkte omfattet af den. Loven nævner specifikt en række virksomheder, brancher og aktiviteter - både finansielle og ikke-finansielle virksomheder, som udfører aktiviteter med særlig risiko for at blive misbrugt til hvidvask og dermed direkte omfattet.
‍

Eksempler på omfattede brancher og aktiviteter:

Finansielle virksomheder (under Finanstilsynets tilsyn):

• Pengeinstitutter
• Realkreditinstitutter
• Fondsmæglerselskaber
• Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
• Sparevirksomheder
• Udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester
• Forsikringsformidlere (når de formidler livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede forsikringer)
• Øvrige virksomheder der erhvervsmæssigt udøver finansielle aktiviteter
• Investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde (hvis de har direkte kundekontakt)
• Danske UCITS og alternative investeringsfonde (hvis de har direkte kundekontakt)
• Operatører af regulerede markeder (auktionsplatforme)
• Forbrugslånsvirksomheder

Ikke-finansielle virksomheder (under Erhvervsstyrelsens tilsyn):

• Revisorer og revisionsvirksomheder (godkendt i henhold til revisorloven)
• Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder
• Andre erhvervsrådgivere:
• Revisorer ikke godkendt efter revisorloven
• Skatterådgivere
• Eksterne bogholdere
• Andre der yder skatterådgivning som hovederhverv
• Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder:
  
  • Virksomhedsoprettere
  • Professionelle ledelsesmedlemmer
  • Kontorhoteller med tillægsydelser

• Kunsthandlere (ved transaktioner over 10.000 EUR)

Advokater (under Advokatsamfundets tilsyn):

• Advokater (ved visse aktiviteter som køb/salg af fast ejendom, forvaltning af klientmidler mv.)

Spillevirksomheder (under Spillemyndighedens tilsyn):

• Udbydere af spil:
• Online og landbaseret væddemål
• Online og landbaserede kasinoer

Nye omfattede virksomheder af hvidvaskloven fra 2027:

• Professionelle fodboldklubber
• Kryptosektoren (stort set hele sektoren)
• Luksusvarehandlere:
• Luksusbiler
• Fly
• Yachter
• Andre luksusvarer

Vigtige ændringer i 2027:

• Reguleringen på hvidvaskområdet kommer til at ske gennem en forordning, dvs. at hvidvaskloven, som vi kender den, bliver ophævet.
• Kontantgrænsen sættes til maksimalt 10.000 EUR på EU-niveau (Danmark har allerede 15.000 kr.)
• Ansvaret for overholdelse af hvidvasklovgivningen flyttes fra den enkelte advokat til advokatvirksomheden 

Særlige registreringspligter

Nogle virksomheder skal registreres i "Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask" før de begynder deres aktivitet:

• Virksomhedsoprettere
• Professionelle ledelsesmedlemmer
• Kontorhoteller med tillægsydelser
• Visse tjenesteydelser til virksomheder

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er omfattet, bør du kontakte en juridisk rådgiver.

Konsekvenser ved manglende overholdelse af hvidvaskloen

Overtrædelse af hvidvaskloven kan få alvorlige konsekvenser. Myndighederne har i de seneste år skærpet kontrollen, og både små og store virksomheder er blevet mødt med bøder og påbud.

Typer af sanktioner:

• Standardbøder: For manglende interne retningslinjer, politikker og dokumentation.
• Transaktionsbøder: For mangelfuldt kundekendskab eller ulovlige transaktioner. Bøden udmåles som en procentsats af transaktionsbeløbet.
• Bøder for systemiske mangler: Hvis virksomheden systematisk har undladt at opfylde sine forpligtelser, udmåles bøden efter opnået besparelse.
  
  

I værste fald kan gentagne eller grove overtrædelser medføre, at ledelsen ifalder personligt ansvar, eller at virksomheden mister sin ret til at drive virksomhed inden for den pågældende sektor.

Sådan sikrer du compliance med hvidvaskloven

Virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, bør arbejde systematisk og dokumenteret med compliance. Her er en række konkrete tiltag som man bør kigge på:

• Udarbejd en risikovurdering og opdater den løbende
• Etabler interne politikker og procedurer
• Implementer processer for kundekendskab (KYC) 
• Gennemfør løbende overvågning af kundeforhold og transaktioner
• Underret til Hvidvasksekretariatet, når der opstår mistanke
• Opbevar dokumentation i overensstemmelse med GDPR og AML-regler
  

Det anbefales desuden at uddanne medarbejdere i hvidvaskforståelse og at fordele klare roller og ansvar internt.

Eksempler på hvidvask i praksis

Hvidvask kan ske i mange former – ofte uden at det er tydeligt ved første øjekast. Her er nogle eksempler:

• En virksomhed sælger kunstværker til kontant betaling uden at registrere kundens identitet.
• En bilforhandler tilbyder afbetaling uden at kontrollere kundens baggrund eller reelle ejerforhold.
• En revisor bliver bedt om at overføre midler på vegne af en kunde uden at kende beløbenes oprindelse.
  
  

I alle tilfælde bør virksomhedens kontrolprocedurer være tilstrækkelige til at opdage og håndtere risikoen for hvidvask.

Digital hjælp til at overholde reglerne

MEO er en danskudviklet compliance-platform, der automatiserer hele processen omkring KYC, AML og dokumentation. Med MEO kan din virksomhed nemt:

• Sikre, at du kan dokumentere alle dine AML forpligtelser 
• Udveksle data med dine kunder og samarbejdspartnere
• System implementere dine forretningsgange 
• Verificere ID og reelle ejere i realtid
• Screene kunder mod PEP-lister og internationale sanktionsregistre
• Leve op til både GDPR- og hvidvaskkrav
  
  

Platformen kan integreres direkte i dine eksisterende arbejdsgange og reducerer behovet for manuel håndtering væsentligt.

Klar til at sikre din virksomhed?

Overholdelse af hvidvaskloven er ikke blot et juridisk krav – det er en nødvendighed for at drive en sund og troværdig virksomhed. Med den rette indsats og de rette værktøjer kan du minimere risikoen og samtidig effektivisere din compliance-indsats. Ønsker du at se, hvordan MEO kan hjælpe din virksomhed? Book en gratis demo og få en konkret gennemgang af, hvordan du kan automatisere dine AML-processer og styrke din compliance.

‍