I erhvervslivet træffes der hver dag beslutninger, der kan få store økonomiske og strategiske konsekvenser. Når en virksomhed skal indgå partnerskaber, arbejde med kunder eller tiltrække investorer, er det afgørende at kende de risici og muligheder, der følger med. Her spiller due diligence en central rolle. I denne artikel får du en komplet introduktion til, hvad due diligence er, hvorfor det er vigtigt, hvordan processen ser ud, og hvordan din virksomhed kan drage fordel af en struktureret tilgang.
‍

Hvad er due diligence?

Begrebet due diligence stammer fra engelsk og betyder direkte oversat "rettidig omhu". I praksis dækker det over en systematisk undersøgelse af en virksomhed, et projekt eller en investering med det formål at afdække væsentlige oplysninger, før en beslutning træffes.

Due diligence bruges typisk i forbindelse med:

• Indgå samarbejde med kunder generelt, herunder specielt ift. evt. internationale sanktioner.
• Virksomhedsopkøb og fusioner (M&A).
• Investeringer i startups og vækstvirksomheder.
• Samarbejdsaftaler og partnerskaber.
• Lån og kreditgivning.
• Leverandør- og compliance vurderinger.

Kort sagt handler due diligence om at reducere usikkerhed, skabe gennemsigtighed og sikre, at alle parter har det nødvendige beslutningsgrundlag.

Læs også: Hvad er CDD (Customer Due Diligence)?

Formålet med due diligence

Formålet kan opsummeres i to nøglepunkter:

1. Risikominimering.
2. Undgå ulovlige aktiviteter.

At identificere økonomiske, juridiske eller operationelle risici, før de udvikler sig til problemer, og sikre at virksomheden ikke utilsigtet bliver involveret i hvidvask, terrorfinansiering eller bryder internationale sanktioner. Manglende due diligence kan medføre alt fra skadet omdømme og store bøder til fængselsstraffe for ansvarlige personer. Der er altmulig grund til at tage dette meget seriøst. Med en grundig due diligence proces kan virksomheden samtidig afdække muligheder for optimering, vækst og synergier, samt give ledelse, investorer og samarbejdspartnere et solidt, faktabaseret grundlag til at træffe sikre beslutninger.

Typer af due diligence

Der findes flere typer due diligence, alt efter hvad der undersøges. De mest almindelige er:

Compliance due diligence

En undersøgelse af om virksomheden, kunder eller samarbejdspartnere overholder relevante love og regler, herunder hvidvasklovgivning, sanktioner og PEP-screening (politisk eksponeret person). Dette omfatter KYC-procedurer (Know Your Customer), identifikation af reelle ejere, og løbende overvågning af forretningsrelationer. Compliance due diligence er ofte lovpligtigt og kritisk for at undgå bøder og strafansvar.

Finansiel due diligence

En gennemgang af regnskaber, budgetter, gældsforhold og likviditet. Formålet er at sikre, at virksomhedens økonomi er sund, og at der ikke skjuler sig overraskelser.

Juridisk due diligence

En analyse af kontrakter, ejerforhold, immaterielle rettigheder, tvister og myndighedskrav. Det er her, man vurderer, om virksomheden overholder lovgivningen, og om der er juridiske risici.

Operationel due diligence

Et fokus på virksomhedens interne processer, ledelse, organisation, IT-systemer og forsyningskæde. Her vurderes effektivitet og skalerbarhed.

Kommerciel due diligence

En analyse af marked, kunder, konkurrenter og vækstpotentiale. Denne type bruges ofte af investorer for at vurdere virksomhedens position og fremtidige muligheder.

Teknisk og ESG due diligence

I teknologitunge virksomheder gennemføres teknisk due diligence på systemer, patenter og produktionsapparat. Stadig oftere ses også ESG due diligence, hvor man undersøger virksomhedens miljømæssige, sociale og governance-forhold.

Hvordan ser en due diligence proces ud?

En due diligence proces kan variere i omfang, men følger ofte en række faste trin.

Risikovurdering og analyse

Baseret på indsamlet information foretages en systematisk risikovurdering, hvor man evaluerer:

• Kunden/partneren: Ejerstruktur, forretningsmodel, geografisk placering, politisk eksponering (PEP).
• Produktet/servicen: Hvilke ydelser leveres, transaktionsmønstre, prisstrukturer.
• Geografiske forhold: Opererer kunden i højrisikolande eller er omfattet af sanktioner?
• Transaktionsrisici: Volumen, frekvens og karakter af forventede transaktioner.

Resultatet er en samlet risikovurdering (lav, mellem eller høj), som afgør omfanget af de nødvendige kontrolforanstaltninger og løbende overvågning.

Due diligence tjekliste

En tjekliste kan være en hjælp til at sikre, at ingen væsentlige områder overses. Eksempelvis:

• KYC-dokumentation (identifikation og verifikation af kunder).
• PEP- og sanktionsscreening (politisk eksponerede personer og internationale sanktionslister).
• Identifikation af reelle ejere (ultimate beneficial owners).
• Hvidvaskrisiko-vurderinger baseret på kunde, produkt og geografi.
• Seneste årsregnskaber og budgetter.
• Skatteforhold og gældsposter.
• Ejeraftaler og selskabsdokumenter.
• Nøglekontrakter med kunder og leverandører.
• Ansættelseskontrakter og HR-politikker.
• Immaterielle rettigheder (patenter, varemærker, software).
• Tilladelser, licenser og compliance dokumentation.
• Retssager eller potentielle tvister.
• ESG-forhold og bæredygtighedsrapporter.

Typiske fejl og faldgruber ved due diligence

Selv erfarne virksomheder kan begå fejl i due diligence-processer. De mest almindelige er:

• Mangelfuld dokumentation: Vigtige oplysninger leveres for sent eller slet ikke.
• For snævert fokus: Kun økonomien vurderes, mens juridiske eller operationelle risici overses.
• Ikke opdaget PEP-status eller sanktioner: Manglende eller utilstrækkelig screening mod internationale sanktionslister og politisk eksponerede personer.
• Manglende identifikation af reelle ejere: Utilstrækkelig undersøgelse af ejerstrukturen og ultimate beneficial owners.
• Utilstrækkelig risikovurdering: Højrisikokunder bliver ikke identificeret eller får ikke tilstrækkelige kontrolforanstaltninger.
• Ingen løbende overvågning: Efter initial screening mangler løbende opdatering og overvågning af kundeforhold.
• Tidspres: Processen gennemføres for hurtigt, hvilket øger risikoen for fejl.
• Manglende opfølgning: Konklusionerne bruges ikke aktivt i forhandlinger eller integration.